Logo

 
 



Kommende udgivelser

Dato Navn Nr.
21 maj, 2012 Wendy 7
24 maj, 2012 Spider-Man Kids 1
24 maj, 2012 Basserne 903
24 maj, 2012 Pets 5
24 maj, 2012 Anders And & Co. 21
» Vis alle
 

Vinderen af Olivia Sangstjerner 2010 fundet

01 september, 2010
 

Det blev 13-årige Line Larsen fra Skagen, der lørdag eftermiddag i City Vest i Århus kunne kåres som Olivias Sangstjerne 2010 efter en overbevisende sejr over 10 andre finalister med sin udgave af Katy Perrys ”Thinking of You”

Lørdag den 28. august oprandt finaledagen og afslutningen på den sangkonkurrence, som Olivia har arrangeret hen over sommeren. Sangkonkurrencen har været rundt i hele Danmark og i 10 forskellige byer fundet en finalist til landsfinalen i lørdags. Vi har været i Herning, Hanstholm, Lemvig, Odense, Gilleleje, Århus, Aalborg, Espergærde, Nykøbing F og Frederiksberg og sluttede altså med finalen i Århus City Vest.

Det var en kæmpe oplevelse at se de forventningsfulde piger møde op og (næsten) upåvirket gå på scenen foran rigtig mange mennesker og synge deres sange. Efter indledende runde og afsluttende finale var man øm i fødderne og ikke mindst i hænderne af at have klappet i 4 timer i træk. Men samtidig også høj af rusen over den tilfredsstillende kulmination på en lang kampagne periode. Der var en helt fantastisk stemning omkring pigerne, der heppede på hinanden og bare nød at være med. Mange var kommet langvejsfra, men humøret var virkelig højt.

Konkurrencen har været meget populær, og rigtig mange piger har via Olivianet.dk indsendt en sang i håbet om at komme direkte i de indledende delfinaler. Vi har været i dialog med mange af pigerne omkring sangvalg, præstationsangst, bagdansere og meget andet. I alt modtog vi omkring 250 bidrag til konkurrencen, mens andre piger valgte at dukke op på selve afholdelsesstederne.

Det danske tøjfirma cost:bart havde sponseret tøj til alle finalisterne, som derved så endnu mere blændende ud på scenen. Oilily havde sponseret flotte præmier til hhv. 2.+3. pladsen, og sanrioshoppen gav en fin Hello Kitty halskæde til samtlige finaledeltagere.

Undervejs har Olivia delt flere tusinde gaveposer ud til piger i alderen 8-14 år med en lille gave fra Olivia, et blad og et abonnementstilbud. Vi er blevet omtalt i lokalaviser, på P3 og har selv støttet op med online kampagne i det meste af juni.

Nu skal Line i studiet og indspille en single, som vi forhåbentlig kan lægge på Olivianet.dk til fri download, så flest mulige kan høre, hvor flot Line synger.




I kan se alle billeder og videooptagelser fra finalen på facebook, youtube og olivianet.dk. Lyden er desværre ikke optimal, men vi LOVER jer, at Line kan synge, så man får gåsehud over hele kroppen!!

Af produktchef Gitte Hoffmann