Logo

 
 



Kommende udgivelser

Dato Navn Nr.
21 maj, 2012 Wendy 7
24 maj, 2012 Spider-Man Kids 1
24 maj, 2012 Basserne 903
24 maj, 2012 Pets 5
24 maj, 2012 Anders And & Co. 21
» Vis alle
 

Anders Lund Madsen laver historie til Anders And

25 november, 2010
 

Entertaineren og journalisten Anders Lund Madsen debuterer som manuskriptforfatter på Anders And bladet med historien ”Den højeste and i Jorden”. Udkommer torsdag den 2. december 2010

Anders Lund Madsen laver historie til Anders And
 

Når Anders And nr. 48 torsdag den 2. december 2010 rammer landets butikker er det med endnu et nyskabende tiltag. Bladets hovedhistorie ”Den højeste and i Jorden” er forfattet af Anders Lund Madsen. Da ænderne i uge 37 besøgte Danmark i historien ”Turen går til Danmark” og hilste på blandt andet Dronning Margrethe, Lars Løkke og Sidney Lee blev bladet udsolgt i 3321 butikker landet over. Og da Anders And fire uger senere allierede sig med Olsenbanden kunne Egmont Serieforlaget ligeledes notere et markant øget salg.

En eventyrlig rejse til miniændernes verden

”Den højeste and i Jorden” er en både traditionel og skæv Anders And-historie.  Andersine kæmper for at vinde ”Det gyldne løg”, prisen for Andebys flotteste have. Men under de sidste forberedelser bliver hun kidnappet af miniænderne, der bor langt inde i Jorden. Miniænderne hjemsøges af en uhyggelig drage, der holder alle deres kvinder fanget. De skal bruge Andersine til at udruge de æg, de har gemt siden kvinderne forsvandt for 40 år siden. Ellers kan miniændernes slægt ikke føres videre. Anders og ungerne må selvfølgelig komme Andersine til undsætning og heldigvis ved de, hvordan man omgår den mystiske drage . . .

Anders Lund Madsen fortæller

”Den højeste and i Jorden” er lige som ”Turen går til Danmark” og Olsenbanden-historien udstyret med såkaldte 2D-koder, så læsere med smart phones kan scanne koder seks steder i historien og høre Anders Lund Madsens kommentarer til de respektive scener. Blandt andet fortæller han om problemerne med at lade miniændernes æg optræde i historien. For i Andebyuniverset får ænderne ingen unger og der tales aldrig om børn og reproduktion.

Anders Lund Madsen udtaler:

”Jeg har skrevet historien for at imponere de folk, jeg kender. Blandt andet min søn Storm, og manden der reparerer min computer og hedder Rod til efternavn. De er på hver deres måde skrevet ind i historien. Miniændernes leder hedder Storm van And, og han er meget skotsk i sin påklædning, fordi min søn elsker alt skotsk. Rod har også fået sin egen plads. Det meste af historien foregår jo hos miniænderne under jorden, og der er fyldt med alle mulige rødder fra træer og blomster og grøntsager og den slags. Rod og rødder. Jeg har lovet at skaffe Rod en plads i historien, så det bliver han glad for.
Det er jo en ære at få lov at skrive en Anders And-historie. Så jeg håber læserne bestormer Egmont og mig med breve, så jeg får lov til at skrive en historie igen.


Marketingschef ved Egmont Serieforlaget Thomas Bundgaard udtaler:

”Anders Lund Madsen er stor Anders And-fan, og vi fandt ud af, at han har et indgående kendskab til ænderne. Derfor syntes vi, det kunne være sjovt at få ham til at skrive en historie til bladet og lade hans skæve og fantasifulde indfald udfolde sig i Andebys univers. Det er der kommet en både sjov og anderledes historie ud af, som vi håber læserne vil tage godt i mod.”


For yderligere information kontakt
Rasmus Navntoft, Have Kommunikation, på tlf. 3070 7008, eller rasmus@have.dk
Christian Møller, Have Kommunikation, på 2624 0128, eller cmo@have.dk
Thomas Bundgaard, marketingschef Egmont Serieforlaget på 2010 8163


Fakta om Anders And bladet
• Anders And bladet er udkommet i Danmark siden 1949
• Bladet udgives af Egmont Serieforlaget A/S
• Anders And lever ikke kun i bladformat. I 2007 lancerede Egmont hjemmesiden www.andeby.dk , som i dag har knap 42.000 medlemmer og er fuld af konkurrencer, sjov, interaktive tilbud og viden om Andeby og Anders And. Læs mere om Anders And på www.facebook.com/andebynews og www.andersandplus.dk

 
Anders And nr. 48