Logo

 
 



Kommende udgivelser

Dato Navn Nr.
21 maj, 2012 Wendy 7
24 maj, 2012 Spider-Man Kids 1
24 maj, 2012 Basserne 903
24 maj, 2012 Pets 5
24 maj, 2012 Anders And & Co. 21
» Vis alle
 

Svend Skytte

 

Det bedste ved at arbejde for Serieforlaget er, at der er utroligt mange muligheder for hele tiden at udvikle sig...

Redaktør for bl.a. pigebladet Olivia

Hvad er din baggrund?
Jeg er uddannet inden for marketing og efter at have været med til at lancere ”...for Dummies”-bøgerne på Teknisk Forlag i midten af 90’erne, startede jeg med at lave marketing for investering af aktie- og kapitalpensioner i franske ferieboliger. Det passede ikke til mit temperament, og min karriere tog en ordentlig drejning, da jeg ved et tilfælde kom til et lille forlag i 1998 og begyndte at lave spil-magasiner – på den redaktionelle side af bordet.

Den redaktionelle verden var lige noget for mig, og efter at Serieforlaget købte det lille forlag i 2000, har jeg både haft mulighed for at være redaktør for Officielt Dansk PlayStation 2 Magasin, Top Of The Pops, Rundfunk Mag – og nu Olivia.

Hvad arbejder du med?
Jeg arbejder som redaktør på Olivia, der er Serieforlagets blad til piger mellem 8 og 12 år. Mit arbejde består i at sammensætte det bedste pigeblad i Danmark, oversætte og redigere tekster, lave interviews med de kendte, skrive artikler og ikke mindst anmelde cd’er og film.
Derudover er det vigtigt, at vi på en redaktion som Olivia hele tiden er klar over, hvad læserne vil have. Derfor har vi meget tæt kontakt med vores læsere på www.olivianet.dk, som jeg hver dag opdaterer med sladder om de kendte, afstemninger, tests og andre spændende ting.

Hvad er det bedste ved at arbejde for Egmont Serieforlaget?
Det bedste ved at arbejde for Serieforlaget er, at der er utroligt mange muligheder for hele tiden at udvikle sig. Jeg har f.eks. siddet med flere forskellige produkter siden 2000, hvilket har givet mig en variation i mit arbejde, som, jeg mener, er meget vigtig. Man kommer ikke til at kede sig.
Derudover føler man også, at der bliver lyttet til én, og selv om arbejdet til tider kan være hektisk, er arbejdsmiljøet altid positivt og entusiastisk!

Hvad er det mest spændende/sjove projekt, du har lavet?
Musik er min helt store lidenskab, og Top Of The Pops er nok det sjoveste produkt, jeg nogensinde har siddet med. Men tager jeg derimod mine købmands- og marketingbriller på, så er der selvfølgelig ingen tvivl om, at lanceringen af Olivia og det at se de første salgstal formentlig er det, der har givet mig de største smil på læberne. For det er jo altid sjovt at være en del af en succes.

 
Svend Skytte